Workshops
Business Design
Business Design Workshops anvendes ved løsning af komplekse problemstillinger i forbindelse med strategi, forretningsudviklings- eller forandringsprocesser. Den særlige metode og de unikke omgivelser medvirker til at virksomheder og organisationer kan gennemføre et målrettet forløb med et stort antal medarbejdere og interessenter med henblik på at accelerere beslutninger, udvikle nye løsninger og implementeringsplaner samt skabe konsensus og ejerskab.
Technology Implementation
De mere taktisk orienterede Technology Implementation Workshops gennemføres i forbindelse med IT projekter. Fremgangsmåden har mange lighedspunkter med Business Design Workshops, men er orienteret mod de tekniske aspekter og meget specifikke leveranceformater. Deltagerantallet et normalt mindre og varigheden afhænger af den ønskede detaljeringsgrad. Ofte kan der være planlagt flere Collaboration Lab workshops i de forskellige faser af et projekt.
Proposal Building
En Proposal Building Workshop har til formål at accelerere og
forbedre processen med at udforme tilbud. Mange store tilbudssager er
tidskritiske og slutdokumentet bærer ofte præg af at være
sammensat af en række separate komponenter. En tilbudsworkshop tager
udgangspunkt i først at definere og forankre tilbudsstrategien
hos alle bidragsydere og dernæst arbejde parrallelt med enkeltdelene
som løbende sammenlignes og justeres inden de til sidst sættes
sammen til det færdige dokument.

