Møder

Vi tilbyder facilitering af møder, seminarer og konferencer. Med udgangspunkt vores kompetence, erfaring og værktøjer kan ydelserne sammensættes efter behov og omfatter mødefacilitering og/eller en komplet mødedokumentation.

Lej et Meeting Lab™

Et Meeting Lab™ er et anderledes lokale, der stimulerer til kreativitet og skaber optimale rammer for interaktivitet, dialog og dynamik med det resultat at produktiviteten fremmes. Den højst utraditionelle indretning er med til at skabe en ny måde at arbejde på, hvor faste roller og vaner brydes, så nye får plads.

I samarbejde med Choice Hotels Scandinavia har vi etableret et møde- og workshopmiljø, der forener en god atmosfære med nye værktøjer og moderne udstyr.

Vi tilbyder udlejning af et Meeting Lab™, hvor ydelsen omfatter et stort, åbent og fleksibelt indrettet mødelokale med mobile møbler og rumadskillelse i form af specialfremstillede ”gulv-til-loft” whiteboards, moderne informationsteknologi og avanceret audiovisuelt udstyr. Ydelsen er integreret i hotellets øvrige faciliteter og mødepakker med fuld forplejning.

Alternativt kan vi tilbyde en Mobile Meeting Lab™ løsning på kundens domicil, når omgivelserne gør det muligt. Vi medbringer alt nødvendigt inventar og udstyr som bl.a. whiteboards, computere og avanceret audiovisuelt udstyr.

Lej en professionel mødesupporter

Efter et møde ligger der ofte et stort arbejde i at samle op på de diskussioner, ideer, beslutninger og løsninger som kom frem. Vi tilbyder at udforme en komplet møde dokumentation som færdiggøres samme dag. Når vi leverer det færdige resultat næste dag, er det let at konsolidere og sikre en hurtig opfølgning på mødet. Dokumentationen leveres af erfarne og kompetente ”knowledge workere” og i kreative formater, f.eks:

Grafisk illustration består i, at en af vore dygtige tegnere løbende omformer dagens indhold og diskussioner til et visuelt udtryk der skaber en kollektiv hukommelse. Illustrationerne laves løbende på dagen og bidrager desuden med energi og stimulerer til kreativitet og innovation.

Digital dokumentation omfatter fotografering af alle whiteboards, flip-charts og præsentationer der struktureres og samles på en CD i en såkaldt ”web journal”. Dokumentationen kan også indeholde en sammenfattende tekst og billeder fra mødet.

Video produktion indebærer at vi kombinerer optagelse af præsentationer, scener fra dagen og interviews med nøglepersoner. Videoen optages og redigeres med moderne professionelt udstyr og leveres på CD så den er egnet til placering på intranet og afspilning på computer.

Lej en erfaren facilitator

Vore dygtige facilitatorer har forretningsmæssig indsigt, erfaring i at designe møder og kan i forberedelsesfasen inspirere og stille de rigtige spørgsmål, der sikrer et fokuseret og produktivt møde. Når man benytter en ekstern facilitator til afvikling af mødet frigøres energi hos deltagerne som derved kan koncenterere sig om mødets indhold.

For at opnå større effekt og resultater anbefaler vi at kombinere vore faciliteringsydelser med en komplet mødedokumentation ved brug af en eller flere mødesupportere.